Terapisamtale

meningsfuld dialog

Tanker om angst


2. Angst eller frygt.


De kan let forveksles. De er tydeligt beslægtede. De opleves stort set ens.

Forskellen er, at frygten har et ansigt, en konkret reference. Der er noget at være bange for, begrundet eller ej - sanserne kan tage fejl - men frygten har en årsag, der kan bearbejdes med fornuften.

Åh, det var ikke en slange, jeg så i skovbunden, det var bare en gren. Så var der ikke noget at være bange for, og den kropslige alarm falder hurtigt til ro.

Anderledes med angsten, den ansigtsløse. Der er noget at være bange for, jeg ved bare ikke, hvad det er. Men jeg er bange. Reaktionen ligger i mit nervesystem, der må have lært den engang og skabt det neurale mønster, der udløser følelsen af alarm. Jeg kender bare ikke den udløsende faktor, så jeg kan ikke bruge fornuften til at opdage, at slangen var en gren - for jeg kan ikke finde slangen.

Det er her fantasien kommer til hjælp med utallige forslag til, hvad der kan føles farligt. 

Den er en vigtig hjælper. Mere om det i næste indlæg ………

Tilbage

© Copyright 2019  Kim C. Henningsen