Terapisamtale

meningsfuld dialog

Tanker om angst


3. Angst og fantasi.


Vi forsøger at skabe mening. Hele tiden. Det er et basalt behov, at få det, vi oplever, til at give mening. Lykkes det ikke, bliver oplevelsen stående som noget uafsluttet, et åbent spørgsmål, som en cirkel, der ikke er tegnet færdig.

Så angsten, der ikke kan finde sin egen årsag, kolliderer voldsomt med behovet for mening. Og i korsslutnigen mellem de to er det selvfølelsen, der bliver truet: Her står jeg med en følelse, jeg ikke kan finde en reel begrundelse for …. jeg er nærmest utilregnelig, jeg er ikke til at stole på, end ikke for mig selv …… jeg er ikke noget værd ………

Her kommer fantasien til hjælp med sine mange forslag til, hvad der kunne være skræmmende i situationen. Måske står der en lige om hjørnet, eller det næste hjørne. Måske er de trin, jeg hører, ikke bare ekkoet af mine egne skridt. Det er ligesom dengang, hvor jeg var så bange for en hund, for at drukne, for at blive skældt ud, fordi jeg havde tabt min lille, røde træsko i en bæk.

Det er en hjælp, fordi fantasiens mange forslag kaster et skær af mening over den aktuelle angstoplevelse. Selvom jeg egentlig godt ved, det ikke er en rigtig, realistisk forklaring, så alligevel - en følelse af ikke at være helt utilregnelig - en støtte til selvfølelsen.

Fantasien er også på spil i den bekymring, der er karakteristisk for mennesker, der kender til angst. Her bliver den brugt fremadrettet: Som et værn mod kommende angst oplevelser  …… mere om det i næste indlæg: 4. Angst - bekymring.

Tilbage

© Copyright 2019  Kim C. Henningsen