5. Angstens rødder.
Angst opleves som en uro, der overtager kroppen og opmærksomheden, uden at man kan forbinde den med en konkret trussel. Den er tæt forbundet med en oplevelse af at være sårbar og ubeskyttet, og forsøg på at finde beroligelse og tryghed føles utilstrækkelige, hjælpeløse overfor angstens uforudsigelige overmagt.
Jeg oplever angsten. Den er indeni mig. Men den er udenfor min kontrol. Jeg kan ikke ramme den, se den, få fat i den.
Og dog: Som sagt tidligere, må angsten have rødder. Den må suge sin næring et sted.
Kan vi finde rødderne, kan vi bearbejde angsten.
Hvis vi ser på de følelser, der typisk ledsager angst, er vi måske på sporet. De klienter, der har fortalt mig om deres angst og deres sindstilstand, har talt om følelser som for eksempel:
• Alene med angsten.
• Forladt og uden hjælp.
• Svært ved at berolige sig selv.
• Svært ved at give sig selv den omsorg, der er så stort behov for.
• Svært ved at række ud og bede om hjælp.
Det er som oftest mennesker, der er dygtige og ansvarsfulde. De er gode til at aflæse og imødekomme, hvad andre har brug for - bedre end til at aflæse og imødekomme, hvad de selv har brug for.
De bærer inderst inde på en kerne af livsglæde og livsmod, som forkaster den side af personligheden, der repræsenterer angsten. De kan ikke lide den angstplagede side, de foragter den og skammer sig over den, ønsker at skjule og glemme den.
Derfor bliver deres strategi at rette opmærksomheden udad, mod ydre aktiviteter, ydre fænomener, logisk tænkning, overvejelser over hvad andre siger eller gør.
De undviger instinktivt at se indad, det er skræmmende eller ligefrem umulig.
Det har været en klog måde - eller den eneste måde - at klare virkeligheden på, engang. Men der er en personlighed her, som ikke er blevet bekræftet, mødt i øjenhøjde, accepteret for præcis det, den var. Der er følelser, som ikke er blevet lyttet til. Følelser der er blevet skubbet til side.
Gemte følelser.
Dem handler næste indlæg om.
© Copyright 2023 Kim C. Henningsen