6. Angst - gemte følelser.
Vi gør som, vi har lært. Af livet.
Vi samler erfaring fra den dag, vi bliver født. Bygger hukommelse op trin for trin.
Og det er følelserne, der er den vigtige faktor.
Det styrende princip, når vi bevæger os gennem livet, er at have det så godt som muligt. Vi gør, hvad vi kan, for at have de følelser, vi godt kan lide, og undgå de ubehagelige, smertefulde.
Følelserne har det fortrin, at de giver os øjeblikkelig information om, hvad vi har brug for og en impuls til handling. Bagefter kan vi så dekorere det valg, vi traf, med fornuft og logik, eller vi kan vælge at begrænse udfoldelsen.
Når omstændighederne signalerer, at det primære behov ikke er tilladt, står vi med en udfordring.
Hvis du skal være sur, kan du gå ind på dit værelse - det betyder: Dit behov for at udtrykke det humør, du er i, er ikke accepteret. Du er ikke accepteret, som den du er.
Og det behøver ikke være udtalte budskaber, faktisk er de uudtalte dem, vi sluger allermest uforarbejdet. Det bortvendte ansigt, den halve opmærksomhed, undertonen i et ja, der faktisk er et træt nej.
Den udfordring bliver løst ved, at jeg vælger det næstbedste, nemlig fordelen ved ikke at blive dømt ude (forladt, opgivet). Så opnår jeg noget, jeg gerne vil have, men ofrer det, jeg helst ville have: Bekræftelsen på at jeg er mig, og at det er godt nok.
Jeg skubber mig selv til side. Gemmer den følelse, der var den egentlige, med dens tilhørende behov og handle impuls, og vælger at nøjes. Krummerne fra det bord, de andre sidder ved, er trods alt bedre end ingenting.
Når omstændighederne har skabt den adfærd et tilstrækkeligt antal gange, bliver den gemte følelse til den glemte følelse.
Men aftrykket af det uopfyldte behov ligger stadig i nervesystemet, som en underlig uro, hvis årsag er svær at udpege, fordi det sekundære, ydmyge valg er blevet vane. Er blevet det, man har lært.
Det er de gemte følelser, der er angstens rødder. Det er derfor, den er ansigtsløs.
Og det er de gemte følelser, der har hæmmet oplevelsen af egen identitet.
Mere om det i næste indlæg.
© Copyright 2023 Kim C. Henningsen